Sider

15.04.2013

Panini, hønsesalat og suppe, MUMS!


En panino er en fyldt bolle - altså en form for sandwichbrød, velegnet til pålæg. Jeg prøvede i dag denne opskrift fra nye bagebog "Bagebibelen" af Paul Allam og David McGuinness, som har deres eget bageri i Sydney. Det er faktisk en helt fantastisk bog med mange flotte fotos og en dejlig nørdet tilgang. Opskriften på panini er nærmest en helt stil, hvor bl.a. konsistens, antal minutter i røremaskine og foldeteknik bliver anført. Jeg synes det var ret lærerigt og dagen udviklede sig til en gennemført madlavningsdag, for i hævepauserne begyndte jeg mit suppe/hønsesalat-projekt. 
Jeg fortsatte med at koge kyllingelår, som jeg skulle bruge til min hønsesalat med asparges og champignoner. Vandet, som jeg kogte kyllingelårerene i, brugte jeg til suppe. Det er sådan set meget enkelt: Kog lårerne i ca. 20-30 min (til de er 70 grader indeni). Lad dem køle af og pil så kødet fra benene. Benene lægger du tilbage i vandet, som du kogte de hele lår i. Jeg kogte benene i yderligere 1 time med 1 løg, så suppen rigtig kan få smag (Den kan med fordel koge længere. Læg evt. låg på så den ikke koger alt for meget ind). Ben og løg sies fra, og det smages til med salt, peber, champignoner og væde fra dåseasparges. Put evt også gulerødder, porre og kød/melboller i. Mums! Dagens aftensmad blev således suppe til forret og panini med hønsesalat og rucola til hovedret.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar