15.07.2014

Fra 2 til 3 - Alfreds ankomst



Så kom vores lille Alfred til verden natten til mandag - dvs. 07.07.14. 

Netop som vi kom hjem fra min gode venindes bryllup kl. 04.00, fik vi sovet 1/2 time. KL. 04.30 gik vandet nemlig. Kl. 10.30 (efter yderligere 2 timers søvn) tog vi på Rigshospitalet, for at blive tjekket - jeg havde nemlig ingen veer endnu, og de ville gerne have ham ud inden for 24 timer. Jeg fik noget vestimulerende og vi tog hjem igen. Det var mærkeligt at vide, at om ikke engang 24 timer, ville vi have vores lille søn i armene. Jeg havde det helt som jeg plejede, stadig ingen veer. Vi tog i føtex og købte noget kylling/pasta; vi havde fået at vide at jeg skulle gå hjem og spise, som om jeg skulle løbe et marathon, og ikke mindst gøre det før veerne kom. 

Kl. ca. 13.30 begyndte veerne, og de tog til. Kl. 19.00 var der 2 minutter imellem hver ve, og vi tog afsted. De kunne se at veerne kom ofte (og de gjorde nas), så jeg fik noget morfin, som virkede i 2-3 timer og vi blev sendt ind på en stue, hvor vi passede os selv de næste par timer. Kl. 23. spurgte vi om vi kunne få status på situationen. Jordemoderen vurdered at jeg var ved at være klar til at gå i fødsel. Kl. 00.20 begyndte presseveerne og kl 00.34 var han ude. Det var en vild oplevelse! En god oplevelse, trods smerterne! Efter flere timers veer, lå han pludseligt på mit bryst og veerne stoppede prompte. Jens og jeg var helt opslugt af ham. De små fingre, de små tæer, de fine øjne... Vi var helt solgt!

Vi er nu hjemme igen (efter en ekstra lille tur på sygehuset fra fre-man, da han skulle i lys. Han havde fået meget gulsot, men er nu frisk igen) og nu nyder vi ham i fulde drag. 

Velkommen til, lille Alfred!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar