23.11.2014

Tante M's æblekage



Forleden var sammen med min brormand og svigerinde, som så tit for tiden :) Hun serverede den lækreste æblekage, som jeg har fået lov til at dele:


TANTE M's æblekage

125 g smør
125 g sukker
2 æg
150 g mel
1 tsk. bagepulver
ca. 3-4 æbler, skrællet og skåret i tynde skiver
1 spsk. kanel
1 håndfuld hakkede mandler
evt. lidt sukker

1. Smelt smørret, og bland det med sukker og æg. Rør mel og bagepulver i.

2. Smør en rund springform, og fordel æbleskiverne, så de dækker hele formens bund. Drys et tyndt lag kanel henover æblerne.

3. Fordel dejen over æblerne. Drys med hakkede mandler og evt. lidt sukker på toppen. Bag ved 175 grader i 30 minutter, eller til den er lysebrun på toppen. Server med cremefraiche til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar