07.12.2014

Pebernødder






















Pebernødder hører sig selvfølgelig til i julen. Her får du min opskrift:

125 g blødt smør
125 g sukker (ca. 1 1⁄2 dl)
1 æg
275 g hvedemel (ca. 4 1⁄2 dl)
1 tsk bagepulver
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1⁄4 tsk stødt peber
1 knivspids salt

  • Rør smør og sukker sammen. 
  • Bland æg i. 
  • Bland de øvrige ingredienser og vend dem i smørblandingen. Smag dejen til (der er forskel på styrken af krydderier).
  • Saml dejen til den er glat og smidig. 
  • Del dejen i 8 stykker og tril dem til pølser (ca. 22 cm). 
  • Her 2 muligheder:
    Skær hver pølse i ca. 22 stykker og tril dem til små pebernødder. Læg pebernødderne på en plade med bagepapir og bag dem øverst i ovnen

    eller


    Læg 'pølserne' på køl i nogle timer (evt. til dagen efter), og skær pølsen ud i tykke skiver på størrelse med en pebernød. Så slipper man for at trille alle pebernødderne enkeltvis. Denne metode foretrækker jeg ;) Det giver pebernødderne en mere kantet form (se foto)

Bagetid
9-10 min. ved 200°.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar