10.07.2013

Hjemme igen - og lidt italiensk bagværk




Så er vi kommet hjem fra vores lille ferie - 4 hele gode dage i Milano. Det var dejligt at mærke den italienske stemning og gå fra café til café og drikke espressos for kun 1 Euro/stk ;) ...og tage et slag kort og ellers nyde de 35 grader (puh).

Jeg blev inspireret af deres små "sidevogne" som de serverer, når man bestiller en kop kaffe. Så ja, nu måtte jeg jo hjem og bage lidt. Jeg har før bagt disse Biscottis, som jeg er helt vilde med, og de er jo også italienske.

Jeg dummede mig dog lidt, og glemte dem i ovnen i går, da jeg pludselig fik en spændende mail... Så jeg måtte i gang med at smutte mandler igen i dag - og heldigvis blev de fine :)


Dette er blevet min udgave - med ekstra citron og mandler:

Det våde:
- 1,5 citron (revet skal af)
- 2 æg
- 150 g sukker
- 50 g smør (smeltes først)

Det tørre:
- 300 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 1/4 tsk fint salt
- 230 g mandler (groft hakket til ca halve mandler)

Bland først det våde sammen, til sukkeret er opløst. Tilsæt herefter de tørre ingredienser.
Form dejen til 3 lange pølser og pres dem flade.
Bag dem i ovnen i 25  min. ved 180 grader.
Skær dem i skiver på skrå. Bag dem yderligere ved 180 grader til de er gyldne - ca. 20 minutter.

Dyppes i kaffen... Velbekomme!




Nej - brændte biscotties kan absolut ikke anbefales! De brændte mandler ødelægger dem fuldstændig, så vær vågen når du bager ;)



2 kommentarer:

  1. Ups ja :D håber ik det var pga mig med strikkeopskriften hehe men de andre ser gode ud

    SvarSlet
  2. Hehe, nej det var det dog ikke... ;-) Og tak, de blev også gode i 2. runde!

    SvarSlet