05.08.2013

Foto: Dårlige skud kan godt blive gode

Jeg poster dette indlæg i begejstring (og ikke reklame) for programmet "Photoshop Lightroom", som jeg bruger til at organisere mine fotos i og ikke mindst til at redigere dem i.

Hver gang man importerer billeder, lægges de automatisk i mapper efter år, måned og dag. Man kan selv indstille hvordan, man vil have dem organiseret.

Med dette redigeringsprogram er det ligeledes muligt at redigere mange filer på een gang uden at miste overblikket. Det almindelige Photoshop magter ikke denne opgave ligeså godt, men er til gengæld godt til fotomanipulering.

Man kan komme langt med et godt kamera uden noget redigeringsprogram, men for mig består en fotoproces af 2 dele: "At komponere billedet" og "Redigering".
Det gør, at selv mindre heldige 'skud' kan blive til flotte brugbare billeder. Tilfredsheden er helt i top, når man får vendt et mindre godt foto, som dog har potentiale, til et nærmest helt sublimt foto.

Prisen for programmet hvis du er studerende er ca 450 kr og jeg tror det er over det dobbelte, hvis ikke du er studerende.

Her er lidt eksempler på nogle billeder, jeg har taget. Før/efter:



På billedet ovenfor ses hele importen fra den pågældende dag i bunden.  

Ovenfor: et lidt mørkt foto rettes op.

Og her et screen print af organiseringen:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar