14.08.2013

Hurra - brombærsæson!


Så blev det tid til sommerhushygge, mens vi udlejer vores lejlighed og samtidig tjener penge - genialt koncept! Det er fantastisk pludseligt at have mere plads og ikke mindst en have!

På vores tur til vandet i går fandt vi nogle store lækre brombær - de første af de modne jeg har set i år. Jeg lavede en brombærtærte, som vi nød til aftenkaffen. Det er uden tvivl en af mine favoritkager. Jeg er helt pjattet med brombær. Når der nu kommer flere af slagsen på buskene, skal der helt sikkert også laves brombærmarmelade!

Tærtedejen er lavet af:
250 g.     hvedemel
150 g.     smør
150 g.     sukker
1 tsk.      vanillesukker
1             æg
ca. 150 g. brombær

Fordel halvdelen af dejen i et tærtefad. Prik små huller med en gaffel i dejen. Fordel brombærerne på dejen. Lav små "bånd" af den resterende dej og flet det over bærene. 
Bages i alm. ovn på 200 grader i ca 25 min.








Neden for ses lidt mere af udvalget i sommerhushaven, som vi helt sikkert også skal få gavn af: kirsebær, æbler, blommer og hyldeblomst/bær :-)





1 kommentar:

  1. UH det ser godt ud!! Går straks ud og ser om ikke vi har nogen heroppe i Rågeleje huset og bager lidt til den lækre kaffe vi har fået fra Jens :) Tak for tippet!!

    SvarSlet