Savnet efter lille Elma

I disse dage har relationen og kærligheden til min familie betydet ekstra meget. Vi har mærket og mærker, at vi står tæt sammen gennem alt - også når livet er hårdt.

D. 8. oktober fik vi at vide, at der ikke kunne findes hjertelyd på min lille niece, som min svigerinde så smukt har båret på i 7 måneder. 30 uger henne og pludselig er det liv, som man havde glædet sig sådan til at være en del af, pludselig revet væk fra os allesammen. Helt uforståeligt. Uretfærdigt. Ikke til at bære. 

Hun blev født den 11. oktober, 1400 g. og 41 cm. Vi besøgte brormand og min svigerinde på hospitalet, og så hende dér. Lille Elma havde det fineste sorte hår og var helt perfekt - men uden liv.

Hvorfor det skulle ske i en ellers problemfri graviditet, ved vi ikke. Uanset hvad er Alfreds lille kusine, vores første niece og hun vil aldrig glemmes <3

Den lille bamse øverst viser en lille sød sovende kanin, som Elma fik ved bisættelsen fra en af deres veninder.

Til bisættelsen i går, sang vi bl.a. denne sang, som jeg synes er så smuk:

(Lene Siel synger en meget smuk udgave af den)

l Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

2 Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

3 Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.

4 Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

5 Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.

Johannes Johansen 1981 og 1982.