25.10.2014

TWIX-lignende kage

Forleden havde jeg min debut med denne lækre kage. Det tog mig 2 forsøg at lave den, da jeg i første omgang kom til at brænde karamellen på (Det er hvad der sker, når man tager udgangspunkt i en amerikansk opskrift og glemmer at oversætte Fahrenheit degrees til Celciues degrees :P ).

Det var en succes, når jeg selv skal sige det ;P og den skal klart bages igen. Opskriften er bygget op i 3 dele = de 3 lag. I korte træk blender man ingredienserne til bunden sammen og bager den. Så koger man karamellen sammen til den er tyk og smører den ud på bunden. Til slut smelter man chokoladen og smører den på karamelmassen. Det er faktisk rimelig simpelt. Her kommer opskriften:


DET SKAL DU BRUGE:

Mængde: ca 27 små 'snitter'
Til crunchen
  • 2,4 dl. mel 
  • 0,6 dl. brun farin 
  • 2 tsk. majsstivelse 
  • 1,2 dl. smør, skåret i 1,5 cm kuber 
  • 1 spsk. koldt vand 
  • 1 stor æggeblomme 
Til karamellaget
  • 400 g. Kondenseret mælk 
  • 1,2 dl. brun farin 
  • 6 spsk. smør 
  • 2 spsk. Lys sirup
  • korn fra 1 vanillestang
Til chokoladelaget
  • 175 g. Semi-sød chokolade, knækket i små stykker, bedste kvalitet 
  • 3 spsk. Piskefløde 


FREMGANGSMÅDE:
Start med Crunchen:
  1. Forvarm ovnen til 180 grader
  2. Find et fad der måler ca 23x23 cm. og beklæd det med sølvpapir (Sølvpapiret gør det lettere at frigive kagen fra formen bagefter)
  3. Bland mel, brun farin og majsstivelse i en blender, så der ikke længere er klumper af brun farin.

  4. Tilsæt 'smør-kuberne' og blend til det bliver en let klumpet.

  5. Tilsæt koldt vand og æggeblomme. Blend indtil der opnås en grov klumpet masse.

  6. Brug dine fingre til at fordele massen jævnt i det sølvpapirsbeklædte fad.

  7. Prik i dejen med en gaffel og bag den i den forvarmede ovn på 180 grader i ca. 20 minutter til den er gylden (OBS: hold godt øje. Ovne er forskellige og det er øv, hvis den brænder på).



Mens bunden bager kan du lave karamelmassen:
  1. Pisk den kondenserede mælk, brun farin, smør, lys sirup og kornene fra vanillestangen sammen i en gryde ved middeltemperatur indtil ingredienserne opløses.
  2. Sæt et termometer ned i massen, så du kan holde øje med temperaturen. Pisk nu konstant til der opnås en tyk masse og en temperatur på 110 grader. (Har du intet termometer kan fotoet måske hjælpe dig til at vurdere konsistensen)

  3. Hæld karamelmassen over den varme crunch, og lad det køle i ca 15 minutter til karamellaget har sat sig.


Når karamelmassen har sat sig, kan du hurtigt gøre chokoladen klar:
  1. Put chokolade og fløde i en skål, der kan tåle mikroovn.

  2. Varm det i mikroovnen ca. 20 sekunder ad gangen og rør herefter i chokoladenmassen. Fortsæt til chokoladen er ca 75% smeltet.
  3. Rør chokoladenmassen jævn (hvis det ikke er muligt, så varm den en anelse mere)
  4. Fordel chokolademassen forsigtigt over karamellaget.
  5. Sæt kagen på køl i ca. 1 time.
  6. Tag kagen op, frigør den af sølvpapiret og sæt den på et skærebræt og brug din skarpeste kniv til at skære fine twix-snitter.
  7. Opbevar snitterne på køl indtil de skal serveres.

Nydes med en go' kop kaffe. Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar